Du er her: Home » Blog » Hvordan gør man sin tryksag mere sexet i en digital verden?

TRYKSAGER

Gør dine tryksager mere attraktive

Uanset om det er digital eller print, så befinder éns budskab sig midt i en masse støj fra alt omkring os. Andre reklamer, spam, modtagerens andre tanker samt andre opgaver.

Gæsteindlæg af Jarle Åxman, Mañaña Mañaña

Så hvordan skiller man sig ud? Hvordan får man sine potentielle kunder til lige at få øje på og bruge tid på éns budskab?

Du har kun to sekunder. Du skal fange opmærksomheden og skabe nysgerrighed med det samme. Hvis ikke det sker, så er løbet kørt.

Skal opgaven løses på den bedst mulige måde, så skal det føles som en gave. Noget modtageren nærmest føler sig beæret over at modtage. Noget der er spændende at åbne, noget man får lyst til at undersøge nærmere. 

Hvis det ved første øjekast, ser specielt og dragende ud, så vil det højst sandsynligt blive undersøgt nærmere. Hvis indholdet herefter ikke tiltaler bliver det jo nok kasseret.  Men så har man fået sin chance i det mindste, og kan man bede om mere i dag?

Det er på ingen måde en ukendt følelse. Vi kender det nok bedst fra highend produkter, hvor åbningen skal være en oplevelse i sig selv. Der findes Youtube kanaler dedikerede til at pakke produkter ud (unboxing). 

Man bliver jo nærmest skuffet, hvis man har købt et dyrt produkt, og det ikke er spændende at pakke ud.

"The Unveiling"

Jeg har også hørt det blive kaldet ”The unveiling” – En ting som er stort blandt børn, både i dag og også da jeg selv var dreng, hvor det at pakke sit lejetøj op, er en stor del af oplevelsen. Gerne med en gimmick om, at man skal nedsænke det i vand eller, at det åbner sig selv ved tryk på en knap, er en del af oplevelsen. 

Faktisk er der eksempler på hvor oppakningen er hovedelementet i selve oplevelsen.  Kan man overføre den følelse til sin tryksag, så er man helt klart på rette vej.

 Så hvordan skiller man sig ud? Hvordan får man sine potentielle kunder til lige at få øje og bruge tid på éns budskab?

gaveaesker-med-tryk

Tangibel - noget man kan føle

Vi elsker alt vi kan røre ved. Vi kender det fra når vi er ude at kigge på nyt køkken eller møbler. Hvordan føles materialerne, eller hvordan føles stoffet? Vi mærker med vores hænder om det føles lækkert.
De samme principper kan sagtens gøre sig gældende i forhold til tryksager.

Den efterbehandling vi giver tryksagen, er med til at skabe en hel ny følelse, og skabe en stemning. De virkemidler vi arbejder med indenfor papir og efterbehandling er nærmest endeløse. Vægt farver og tekstur. Der kan gøres alt ved tryksagen fra photo gloss til drageskæl. Uanede muligheder så langt som dit budget tillader.

Tager man vægten på tryksagen, som eksempel. Intet er mindre sexet end en tryksag der klasker sammen i dine hænder, og føles som en side fra en telefonbog. Der må gerne være massefylde.
En tryksag lavet på lidt kraftigere papir, føles langt mere eksklusivt. Ved flyers bruger jeg personligt +190 gr/m2, og ved Visitkort bruger jeg typisk 400 gr/m2.

Det er ud fra min personlige erfaring her det begynder at føles lækkert. Går man under det her, så føles det hurtigt slasket og upersonligt.
Der er selvfølgelig undtagelser til reglen, da nogle efterbehandlinger gør, at en lavere gramvægt føles stivere, end den naturligt er.

Alt dette giver naturligvis bedst mening, hvis det går hånd i hånd med det produkt man gerne vil gøre opmærksom på.

Fløjlsblødt softtouch 400gr papir med hotfoil guld og prægede bogstaver på en flyer for et ultrabilligt køleskab er muligvis lidt over målet.

Det trykte medie vs. digital markedsføring

Vi har hørt det masser af gange; ”Det trykte medie er dødt!”.

Jeg har haft mange kunder, som siger, at de ikke ønsker noget trykt, da alt er digitalt i dag. Den udtalelse synes jeg nu bare gør det endnu mere relevant at bruge det trykte medie – og bruge det rigtigt.

I en verden, hvor ingen sender breve længere, så føles det mere personligt at modtage noget fysisk post. Man kan ikke bare dele det på Facebook og ”tagge” en ven. Man er i stedet ”en af de udvalgte”, som har modtaget denne her tryksag. Sådan skal man tænke på det, og sådan skal det også indtænkes, når man udarbejder sin tryksag. For ellers er det lige meget. 

Der skal kærlighed i arbejdet, og gerne så meget af det, så det kan føles hos modtageren

Her er der et stykke information, som nogen har udarbejdet, trykt, pakket, og bragt ud for, at du skal kigge på det.

Hermed ikke sagt, at det ene overskriver det andet. Der er heldigvis masser af gode eksempler på hvordan det trykte medie og det digitale supplerer hinanden. F.eks. magasiner med interaktive sider, der bliver levende, når man scanner dem med en tilhørende app, QR-koder og ledetråde til konkurrencer.

Hack det kendte

Som mindre grafisk virksomhed er det ikke tit, at jeg har mulighed for at svinge med det helt store budget til tryksager. Mange af mine kunder vil gerne have en tryksag, der har effekt, men ikke blæse hele markedsføringsbudgettet af på det. Her prøver jeg at skabe noget nyt med de standard produkter, som trykkeriet tilbyder. F.eks. at vende det tiltænkte format om, så det bliver brugt på en ny måde, eller lave flyeren som et 14 fold, der normalt bliver brugt til kort.

Det er blot små ting der gør, at et standard-produkt kan noget nyt.

Jarle Åxman, Manana Manana

Læs også:

Træng igennem den digitale støj

Kan du ikke se skoven for bare træer?

Tryksager - so last year, eller hvad?

Scroll to Top